Dagsorden for
Ordinær Generalforsamling i Frieser Øst til afholdelse den
15.nov. 2011 kl. 19.00
på adressen
Vrangstrupvej 88, Vrangstrup, 4171 Glumsø
- Valg af dirigent og
stemmetællere.
- Formandens beretning.
- Regnskab fremlægges af
kassereren.
- Fastsættelse af kontingent.
- Indkomne forslag
Bestyrelsen
foreslår følgende vedtægtsændringer:
Forslag 1:
§1
Foreningens navn er
Frieser Øst.
Dens hjemsted er
den til enhver tid siddende formands adresse.
Foreningen er en
lokalafdeling der støtter op om
Dansk Frieser Forbund.
Forslag 2:
§3
Enhver der vil
medvirke til at fremme foreningens mål, kan optages som medlem. Heste der
deltager i Frieser Øst arrangementer, ved
showopvisning, stævne og dyrskue skal være registreret under det Hollandske
Frieserforbund, ” Het Friesch Paarden Stamboek”.
Forslag 3:
§8
Indkaldelsen til
generalforsamlingen sendes pr. mail,
nyhedsbrev og annonce via hjemmeside til alle medlemmer med mindst 14 dages
varsel. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder
anledning hertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne indsender en skriftlig
erklæring herom til formanden, og samtidig indsender en skriftlig redegørelse
om de sager, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling afholdes
senest 3 uger efter, begæring herom er modtaget.
Forslag 4:
§9
Bestyrelsen består
af 7 medlemmer.
Bestyrelsen
konstituerer sig selv, jf. dog § 5.
I tilfælde
formandens forfald indtræder næstformanden som formand indtil næste
generalforsamling.
Valg gælder for 2
år. Bestyrelsesmedlemmerne afgår efter tur, således 4 medlemmer afgår i lige år, 3 medlemmer afgår i ulige år.
– Genvalg kan finde sted.
Dersom antallet af
bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb og efter at suppleanter er tiltrådt
bliver mindre end 4, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig selv indtil
førstkommende generalforsamling.
Bestyrelsen har den
daglige ledelse af foreningens virksomhed og varetager dens anliggender,
herunder dens formue. Bestyrelsen er berettiget til at ansætte og bestemme
aflønningen af medhjælp til varetagelse af foreningens forpligtelser.
Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer, hvor iblandt formand eller
næstformand er til stede. Ved stemmelighed er formandens – i dennes forfald næstformandens
– stemme den afgørende.
Der afholdes møde,
så ofte formanden eller 3 medlemmer af bestyrelsen finder det nødvendigt.
Hvervet som
bestyrelsesmedlem er ulønnet.
Forslag 5:
§11
Foreningen kan ikke
opløses så længe, mindst fem medlemmer gør fordring på dens beståen. Skulle den
blive opløst, tilfalder dens ejendele og kapital til Foreningen Hestens værn.
6. Valg til bestyrelsen
7. Valg af revisor og
suppleanter
8. Eventuelt.